|
| Nr 16, Vol. 6, 2000 |
 |
E-mail og e-mailsprog
|
En teksts indhold, dens opbygning og sprog styres af en række forskellige faktorer; her ville de fleste nok nævne afsender, afsender/modtagerforhold, formål og kontekst (inklusive medie) som nogle af de ting, der styrer udformningen af en tekst. Brugen af e-mail kan påvirke sproget i en tekst, fordi e-mail som nyt medie skaber en ny kontekst for kommunikationen. Og hvis der derfor virkelig også er opstået et nyt 'e-mailsprog', kan den hurtigt voksende brug af dette medie betyde, at der skal undervises i det, der karakteriserer denne nye genre, i fremmedsprogsundervisningen.
Ligesom fremkomsten af e-mail muligvis stiller nye krav til sprogundervisning og sprogindlæring, kan e-mail også gå hen og blive et nyt værktøj i klasseværelset. E-mail gør det muligt at kommunikere let og hurtigt ikke bare med venner og bekendte, men også med helt fremmede mennesker - herunder også i adskillige diskussionsgrupper, som er åbne for alle. Dermed er potentialet for at bruge e-mail til naturlig kommunikation på fremmedsprog meget stort. I denne artikel bliver der set på engelsk som kommunikationssprog.
Det første spørgsmål, vi skal tage stilling til, er, hvorvidt e-mailbeskeden virkelig udgør en ny tekstgenre; og hvis det er tilfældet, hvor vigtigt det er, at elever og studerende forstår og overholder denne genres konventioner, og hvor let det er at undervise i dem.
E-mail er ikke i sig selv en genre; det er et medie, som kan bruges til at sende mange forskellige former for skriftlig kommunikation, inklusive computerfiler af enhver type og størrelse. E-mailbeskeder optræder (modsat vedhæftede filer) i mange forskellige former, skrevet til mange forskellige modtagere: man kan sende e-mail til en virksomhed med en ordre eller en klage, man kan sende en hilsen til en ven på den anden side af kloden, og man kan sende en kommentar til en debatliste, for at nævne et par almindelige eksempler på brugen af e-mail. Som genrer kan sådanne beskeder sammenlignes med forretningsbrevet, postkortet og debatsiderne i et tidsskrift; og det sprog, der benyttes i hver af disse genrer, vil være forskelligt, ligesom de genrer, som e-mailbeskederne erstatter, varierer i sproglig henseende. E-mailmediet er blot en af de faktorer, der har indflydelse på en tekst, og der er andre faktorer, der ofte vil være mere dominerende.
Ikke desto mindre har e-mail som medie visse reelle eller formodede karakteristika, som i nogen grad må indvirke på sproget i mange af de tekster, der sendes. Mit bud på en række træk, der karakteriserer dette medie, og som sandsynligvis har indflydelse på sproget er følgende:
Mange e-mailbeskeder har sproglige træk, der kan tilskrives mediets ovennævnte træk. Også til fremmede mennesker skriver man somme tider helt uformelt. Men det er ikke altid tilfældet, hvilket kan ses i det følgende uddrag af en e-mailbesked:
Det er tydeligt, at man ikke har brug for et specialkursus i e-mail for at skabe en tekst af denne type. Mere personlige e-mailbeskeder er dog ofte holdt i et mere uformelt sprog:
Ovenstående eksempel illustrerer nogle faste e-mailkonventioner: der er større fejltolerance, og sproget er en anelse mere telegramagtigt end mange personlige breve; men sådan behøver e-mailkommunikation ikke at være. En normal personlig brevstil kan udmærket bruges.
Der er visse konventioner, der fortsat er ustadige, hvad angår e-mailbrug. Der lader for eksempel ikke til at være vedtagne regler for, hvordan man begynder og afslutter beskeder. Mange indleder bare med modtagerens navn fulgt af et komma, men det er langt fra alle, som man kan se af følgende eksempler på indledninger, jeg har modtaget på det sidste:
Der er nogle, der mener, at det er acceptabelt at bruge fornavn, også når det gælder ukendte modtagere, mens andre foretrækker at bruge titel og efternavn. I øjeblikket lader det til, at alt er tilladt.
Kort sagt er der en række særlige konventioner, man kan bruge i e-mailbeskeder, og mediet har en del praktiske muligheder at byde på såsom automatisk indlemmelse af originalteksten i svarbeskeder. Men e-mail kan også bruges til at sende tekster, der er identiske med de tekster, man kunne tænkes at sende på papir. Konventionerne er i det store hele langt mindre udviklede, end de er i f.eks. forretningsbreve, og derfor gør det ikke noget specielt dårligt indtryk på modtageren, at afsenderen ikke bruger en bestemt e-mailstil. Der er derfor efter min mening ikke noget presserende behov for at undervise i 'e-mailsprog' som en særskilt kommunikationsform.
Jeg har argumenteret for, at der ikke er noget presserende behov for at undervise i 'e-mailsprog'; ikke desto mindre kan der være gode grunde til at gøre studiet af e-mail til et element i engelskundervisningen.
Da det er højst sandsynligt, at skoleelever både nu og i fremtiden bruger e-mail i såvel personligt som forretningsmæssigt øjemed, vil det være relevant - og motiverende for eleverne - at diskutere, hvad man kan gøre og ikke gøre i e-mailkommunikation ved at undersøge en række eksempler. En sådan diskussion kunne faktisk have til formål at modvirke brugen af nogle af de mere outrerede 'konventioner' samtidig med, at man finder ud af, hvad der reelt kan gøres for at bruge mediet mere effektivt, som for eksempel at medtage nøje udvalgte afsnit af den oprindelige besked.
Men endnu vigtigere kan en diskussion om e-mailsprog gøre eleverne mere bevidste om begrebet genre i al almindelighed og det faktum, at tekster også skal være forskellige, når målgrupperne er det. Eleverne kunne meget let undersøge e-mailkonventioner på Internettet ved at se på websites med oplysninger og råd om, hvordan man skriver e-mailbeskeder, og ved at samle og analysere eksempler herpå. På den måde kunne e-mail gøres til genstand for et miniprojekt om genre - et projekt, som burde interessere og motivere mange elever i alderen seksten til nitten.
E-mail er også en nem og motiverende måde at bruge det engelske sprog på, når det drejer sig om naturlig kommunikation. Det mest oplagte er at bruge e-mail som et opdateret medie til erstatning af den traditionelle form for 'penneven'-brevveksling, hvor man så kunne kommunikere med enkeltpersoner eller en klasse i en lignende skole i et andet land. Den hurtighed, hvormed man kan kommunikere, giver e-mailkontakter en noget bedre chance for at lykkes end brevveksling, hvor man arbejder med det traditionelle brevmedie. Korte, koncentrerede beskeder, der udveksles hyppigt, skaber umiddelbart en langt mere indbydende dialog end breve, der sendes med posten med lange pauser mellem afsendelse og svar. E-mail kan også bruges til at kommunikere med en anden modtager. Det er et meget demokratisk medie; det er muligt at skrive til alle, der har en Internet-adresse, og der er mange mennesker med hjemmesider på WWW, som aktivt opfordrer til korrespondance. Eleverne kan for eksempel videregive deres synspunkter til USAs præsident (de får et maskinelt, automatisk svar, der takker dem for deres brev; men de får den tilfredsstillelse at vide, at der rent faktisk er nogen, der læser deres beskeder og noterer sig e-mailbrugeres synspunkter).
En speciel form for e-mailudveksling finder man i det såkaldte Tandem-program. Det er et europæisk initiativ, der går ud på at opmuntre fremmedsprogsstuderende til at hjælpe hinanden. De studerende bliver inddelt i par; for eksempel bliver en fransk elev, der er ved at lære spansk, sat sammen med en spansk elev, der er ved at lære fransk. De kommunikerer skiftevis på fransk og spansk, således at begge får mulighed for at øve sig i at skrive og læse på deres respektive fremmedsprog. De hjælper hinanden ved at svare på specifikke spørgsmål om sprog eller kultur og ved at korrigere hinandens sprogbrug. Mulighederne er selvsagt begrænsede for danskere, der lærer engelsk, da der ikke er ret mange englændere, der lærer dansk; ikke desto mindre kan det alligevel godt betale sig at søge Tandem-kontakter gennem netværkets administration (adresse nedenfor). Bemærk, at det ikke er nødvendigt for de to, der udgør et par, at være på samme sproglige niveau i hinandens sprog.
www.augsburg.edu/library/aib/index.html Internet Basics
www.webfoot.com/advice/email.top.html "A beginner's guide
to effective e-mail"
www.computingcorner.com/help/emoticons/emailabb.htm
List of e-mail abbreviations
www.cg.tuwien.ac.at/~helwig/smileys.html Smiley dictionary
(lengthy but disorganised)
www.bspage.com/1netiq/Netiq.html Business Netiquette International
http://tandem.uni-trier.de/Tandem/email/infen.html
International Tandem Network
Sprogforums hjemmeside |
Indhold i |
Sprogforum-bestilling |
