|
| Nr 19, Vol. 7, 2001 |
 foto: Rigmor Mydtskov |
Sprogpolitik og sprogpolitikker
|
Den nuværende globaliserede situation gør det dog, hvadenten man piber eller synger, ikke blot relevant, men også nødvendigt at tage hul på en diskussion om en dansk sprogpolitik: Dagligt konstaterer man det ene domænetab for dansk efter det andet. Når et stort ugeblad som Se og hør lancerer et nyt tv-blad som tillæg, hvad hedder det mon så? Jo, TV Today. Hvad er mon meningen med det? Er der nogen mening, eller tager man bare konsekvensen af at dansk fjernsyn efterhånden er næsten totalt engelsksproget - hvilket enhver kan overbevise sig om ved at løbe programmerne igennem? Er der ikke brug for i det mindste en diskussion om sprogpolitik når Københavns Universitet ikke blot annoncerer, men forlanger ansøgninger skrevet på engelsk? Er der ikke engang en lov der sikrer danske borgere den ret at de kan skrive ansøgninger om stillinger ved danske offentlige institutioner på dansk? Hvis en sådan lov ikke eksisterer, burde den så ikke findes? Og hvis det danske sprog ikke er sikret en samfundsmæssig placering i vores lovgivning, giver det så nogen mening at kræve danskkundskaber af indvandrere? De vil sikkert i et lidt større perspektiv have mere gavn af at lære engelsk!
Når man diskuterer sprogpolitik, skal man gøre sig klart at ordet har mindst to betydninger: Sprogpolitik er dels en samling regler og forskrifter som fastlægger et sprogs status og rettigheder (evt. privilegier), og som kodificerer sprogbrugernes rette omgang med sproget, dvs. retskrivning, tegnsætning, grammatiske former osv. Dels betegner sprogpolitik de forskellige former for aktiviteter og tiltag som aktivt søger at fremme, styrke og beskytte et givet sprog. Traditionelt har sprogpolitik i begge betydninger mest været drevet i forbindelse med mindretalssprog, mens nationalsprog oftest kun har været udsat for sprogpolitik i den første betydning, for eksempel i kraft af ministerielle cirkulærer, udtalelser fra akademier, henvisninger til 'gode' forfatteres sprog, og lign., og i Danmark i kraft af Sprognævnets anbefalinger - andre aspekter af sproget og sprogbrugen har måttet klare sig selv. Men spørgsmålet er nu om ikke også de europæiske nationalsprog - ikke kun dansk - har brug for sprogpolitik i begge betydninger; presset fra engelsk, bakket op af det amerikanske økonomiske og elektroniske hegemoni, begynder at blive mærkbart, for nogle noget nær uudholdeligt.
Der er for mig ingen tvivl om at Danmark har brug for sprogpolitik i begge betydninger. I den første betydning, dvs. fastlæggelse af et sprogs og dets brugeres status og rettigheder, må det overordnede synspunkt være at den danske nations sprog er dansk, at undervisning og forvaltning foregår på dansk, og at alle danske borgere har ret til at modtage meddelelser, oplysninger og betjening, og til at kunne henvende sig til danske myndigheder og virksomheder på dansk. Dette indebærer at det ikke kan være tilladt at reklamere for varer og tjenesteydelser på et fremmed sprog, hvilket jo i stigende grad er tilfældet. Det indebærer også at brugsanvisninger og vejledninger skal foreligge på dansk, hvilket de ikke altid gør. Og det indebærer at man ikke kan blive stillet over for et krav om at skulle skrive en stillingsansøgning på noget som helst andet end dansk.
Sprogpolitik i den anden betydning indebærer fortsat og øget støtte til for eksempel produktionen af dansksprogede film og andre kulturelle manifestationer som betjener sig af sproget; det indebærer også at man aktivt går ind i fremstillingen af danske ordbøger og grammatikker, sikrer støtte til oversættelser og til udviklingen af læremateriale til dansk ikke blot som modersmål, men også som andetsprog. Hvis man vil styrke dansks stilling, indebærer en aktiv og effektiv sprogpolitik også at man fortsat støtter udviklingen af dansk terminologi for alle områder og satser målrettet på udviklingen af dansksproget programmel og andre elektroniske værktøjer inden for de forskellige områder af IKT.
Kulturministeren afholdt i maj 2000 en konference på Louisiana som mundede ud i et løfte om at der ville komme en sprogpolitik. Da vi ikke har set så meget til den endnu, er der måske endnu tid til det fromme ønske at den lovede sprogpolitik vil tage hensyn til bare nogle af denne artikels synspunkter. Før det er for sent.
Sprogforums hjemmeside |
Indhold i |
Sprogforum-bestilling |
